Viser opslag med etiketten tryk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tryk. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2016

Trykteknik


Vi har arbejdet med forskellige trykteknikker. Denne gang har eleverne brugt fingrene og fast akvarelfarve på Hvidt kardus. 

 




Derefter har eleverne dekoreret trykkene med sort sprittusch. Det blev til mange fine småfolk. 






Andre elever fandt på at lave forskellige dyr. 












tirsdag den 1. marts 2016

Frottage



Mine 2. klasser har også arbejdet med tryk. Denne gang har vi afprøvet frottage. En teknik, hvor man skravere hen over overflader, for derefter at bruge mønstret til at lave et nyt motiv med. Jeg har fundet stor inspiration ved www.frubilledkunst.dk

Eleverne har brugt almindeligt kopipapir. De fik valget mellem de mørke alm. skolekridt. Plus at de skulle finde mindst 4 forskellige mønstre, inden de gik videre.




Efter at have været på jagt efter forskellige mønstre, var det tid til at lave figuren. Eleverne fik at vide, at deres arbejde skulle fortsætte med den samme farve, som de skraverede med. Dvs. brugte de sort, så skulle konturstregerne også tegnes op med samme farve. 




Efter at have arbejdet med at finde monsteret frem fra frottagen, skulle de også lave en frottage baggrund på A4. Igen med samme skraveringsfarve. Monstret blev monteret på baggrunden og blev tegnet tydeligt op med samme farve, for at få det til at træde frem. Deres motiv blev skåret til og monteret på sort kardus.






mandag den 29. februar 2016

Flere tryk

Tryk kan laves på mange måder. Her har eleverne arbejdet med at skære det væk, som skal komme på deres tryk. Det giver nogle udfordringer, da det så skal være omridset de skal være opmærksom på. Dvs, at der er nogle bogstaver og mønstre, som ikke kan lade sig gøre.

Deres skabelon er først tegnet op på papir og derefter fik de udleveret en transparent, som de skulle skære i med en skalpel. Det krævede lidt øvelse.

Denne gang skulle deres tryk omhandle H.C. Andersen. Enten som bogstaverne i hans navn, eller som en figur, ting eller symbol fra et af hans eventyrer.





Derefter blev der udleveret svampe og hvidt kardus. De blev bedt om at holde sig til kanterne, på enten en eller flere sider.





Der var både eventyrer som fx Fyrtøjet, De røde Sko og Den standhaftige Tinsoldat. Andre populære motiver var fx. hans hat og forbogstaverne i hans navn.



søndag den 28. februar 2016

Kartoffeltryk

Jeg har arbejdet med forskellige slags tryk i 5. klasse. Her er lidt billeder fra deres kartoffeltryk. Vi havde en kort snak om, at det var svært at skære i en kartoffel, så motivet skulle være forholdsvist simpelt. Vi snakkede også om, at det var motivet, som skulle stå tilbage og at man skar omgivelserne væk.







Disse tryk er ment som en del af en proces uden at have et produkt for øje.